Anmeldelse af “Django Unchained”

En rigtig western som man kan li’ den! 😀

Det kan godt være den tog 2.46 timer, men det har nok været noget af dem mest underholdende jeg har set længe! Filmen er selvfølgelig fuld af vold og overdrevet blod, som Quentin Tarantino er kendt for. Men filmen har sin humor på højt niveau sammen med sin voldlighed, og jeg elsker det! 🙂

Django (Jamie Foxx) som er med stumt “d” (meget vigtigt) er en slave som bliver dusørjager sammen med sin nye mester Dr. King Schultz (Christoph Waltz). Et godt partnerskab, som er villige til at myrde folk for penge. Filmen foregår i 1858 som er 2 år før borgerkrigen og dvs. slavehandlen stadig er i fuld gang. Da Django’s kone er slave for den fine og voldsomme Calvin Candie (Leonardo DiCaprio), vil han befri hende for slaveriet. Django og Schultz laver derfor en snedig plan for at få fat i hende via slavehandel.

Quentin Tarantino (Pulp Fiction, Kill Bill) har helt klart lavet en fremragende film, som har det hele: Fed musik, fede scener, smukke omgivelser, som man kun bliver betaget af! Tarantino har virkelig fået sat et rigtig godt hold op til at spille disse roller! Samuel L. Jackson som har rollen som Candie’s ydmyge tjener på farmen, spiller direkte fantastisk! Har aldrig set ham i en bedre rolle 🙂 Hans attitude og udseende er fremragende og samtidig morsom, da man ikke har set ham sådan før.

Filmen er sindssyg brutal, men på den fede og sjove måde! Django Unchained har allerede vundet 2 store priser til BAFTA awards i England for: Bedste film og bedste mandlige birolle (Christoph Waltz) som jeg personlig synes er velfortjent! Udover det er filmen nomineret til 5 Oscars for bl. a: bedste film, bedste mandlige birolle og bedste originale manuskript.

Krydser selvfølgelig fingre for at den vinder! 🙂

6 ud af 6 stjerner